Archive for the ‘Om digte og hvad dertil hører’ Category

21 påstande om digternes situation i Danmark efter 2000

1.
Hvis det er rigtigt at kært barn har mange navne er digteren meget elsket: Vi kan efter forgodtbefindende kalde os lyriker, digter, versemager, poet og forfatter.
2.
Men al denne kærlighed er samtidig totalt brødløs.
Vil man tjene penge skal man søge en anden beskæftigelse. Men tanker om ussel mammon ligger nu også os poeter fjernt.
Man skriver digte på trods, ikke på grund af det økonomiske udkomme.
3.
At skrive digte siges fra pålidelig kilde at være en trang – ja, nærmest en last. Ligeså vigtig for poetens velbefindende som mad og drikke.
Og det er så vidt jeg kan se og høre, en sygdom, som overordentlig mange mennesker lider af i de her år.
4.
Aldrig er der skrevet så mange digte som lige nu
Aldrig er der udgivet så mange digte
Aldrig har så mange læst egne digte op.
Og aldrig har så mange interesseret sig for digte.
5.
Vi lyrikere har bare at være lykkelige.
Det er vi da også – næsten lykkelige – delvist lykkelige.
6.
Vilkårene har godt nok forandret sig helt ekstremt de sidste 25-30 år.
Det kan vi, alt efter temperament, takke eller forbande Informationsteknologien for.
Med den personlige computerens fremkomst, har vilkårene for alle og ikke blot for det skrivende folk, forandret sig totalt.
7.
Ikke mindst for lyrikerne har vilkårene forandret sig afgørende.
Mens de etablerede forlag udgiver færre og færre digte af debutanter (med mindre de i poeten ser en romanforfatter i svøb), udgives der helt utroligt mange samlinger på mindre forlag og på såkaldte selvudgiverforlag.
8.
Digteren kan i dag selv tilrettelægge bogen i alle detaljer på computeren, lige klar til digitaltrykket, og få bogen trykt i ned til 50-200 ekspl. for nogle få tusinde kroner. Om det er en ønskværdig situation for digteren, skal jeg lade være op til den enkelte selv at bedømme.
9.
Hvor problemet før, først og fremmest for poeten, var at få digtene antaget og udgivet på et forlag, er det nu det næste led i processen, at få digtene distribuerede og solgt, der mest trænger sig på. Her står man med alle sine talenter og en stabel digte under armen, og hvad så.
10.
Samtidig med denne helt forandrede situation, på det gammelkendte marked, dukkede der i den danske bevidsthed et nyt amerikansk fænomen op i 80erne: Hiphoppen/rappen: Talte ord til musik. Mange troede vel det var et modefænomen, men det er som sex kommet for at blive, og hvad værre eller bedre er: Danske unge dyrker denne sport, endda med stor entusiasme og succes.
11.
Det der i 60erne hed” Jazz og poesi”, kan vi med et godt dansk ord kalde spoken word, rap, poetry slam eller med et lidt gammeldags udtryk: oplæsning til musik.
Også digtene som talte ord uden musik, trænger sig i de her år på med større og større kraft.
12.
Man må sige disse forskellige arter og afarter af den mere gængse poesi har vitaliseret lyrikken. Så kan man jo mene, hvad man vil om fænomenerne.
Også den mere etablerede, og i traditionel forstand eksperimenterende, nytænkende lyrik, har suget næring til sig af alle disse retninger.
13.
Og så er jeg nået til min påstand:
Det er måske ikke digtsamlingerne, der er hovedværket i de her år, de er vel mere et rigtig godt visitkort for digteren. De mellem 100 og 400 digtsamlinger der bliver solgt af hver.
14.
Der hvor digtet nu virkelig udfolder sig, er på nettet og især på scenerne. Bare i denne lille by København, vi befinder og i, kan man hver aften gå ud og høre en mere eller mindre etableret lyriker, læse egne værker op.
Mere end en snes oplæsningssteder har de sidste 4-5 år set dagens lys i Kbh. Og lignende er dukket op i andre større byer som Aarhus, Odense, Aalborg. Udover at der i øvrigt stadig læses op af etablerede forfattere på bibliotekerne. I det ganske land er der stor interesse for at møde en rigtig levende digter (dog helst en kendt). Alle disse oplæsningssteder kommer og går, men de findes og knapt er ét forsvundet før et nyt dukker op.
Og hvad mere mærkeligt er, der dukker tilhørere op, masser af tilhørere også på de helt nye scener. Det er ikke ualmindeligt at se en 40-50 mennesker komme til en sådan session. Ofte er en stor del af tilhørerne også udøvere. Mange kommer selvfølgelig mest for at møde ligesindede, selv læse op, finde sig en digterkæreste, få en god aften ud af det, men gud hjælpe mig også for at høre på digte.
15.
Jeg har ikke berørt mediernes betydning.
Den trykte presse er stort set fraværende. Aviser er i stigende grad blevet bevidste om, at de først og fremmest er forretninger og ikke har nogle egentlige forpligtelser til at være kulturbærere, de bliver mere og mere underholdningsmaskiner. Og dermed bliver kulturtillæg, kunsttillæg, litteraturtillæg skiftet ud med livstil, mode, design, og erhverv/økonomi.
Digte og noveller er for længst forsvundet fra avisernes spalter udover et enkelt forkølet digt i Politiken i ny og næ. Omtale og anmeldelser af digte ses kun i det omfang, der er en eller anden avishistorie i det. Hvis digteren f.eks. har gået i selvmordstanker, har haft en skrækkelig barndom eller har været misbruger af cola light. Eller hvis man har lange smukke ben, der kan ligge henover en halv avisside. Aviserne vil dog stadig gerne nasse på kunstens gode navn og rygte og kalder alt det de diverterer med i de her år for kunst.
16.
Med de landsdækkende tv-kanaler er situationen nogenlunde ligeså. Medmindre disse poeter kan indgå som et indslag i et eller andet underholdningsprogram. Selv Smagsdommerne smager sjældent om nogensinde på lyrik. Og Kunstguiden guider oftest folk udenom digtenes verden.
17.
Hvad lever de dog af disse væsner der bruger så meget tid på at skrive små vers.
Jamen bortset fra at være gift med én, der er rig eller vellønnet. Så er lyrikeren hårdtarbejdende, ikke blot med at skrive, men også med at tage ud og læse op, fortælle om sit forfatterskab, holde foredrag om diverse emner, deltage i debatter af enhver art, hvor som helst og når som helst. Skrive om litteratur, hvor det nu kan lade sig gøre. Og ikke mindst undervise. Man kan også være bogholder eller ha’ et andet erhverv ved siden af poesien.
18.
Men ellers er statens rolle velkendt og betydelig, for den etablerede poet og for den unge lyriker der har vist et stort talent. Mange digtere har en væsentlig del af deres udkomme fra legater.
19.
Også bibliotekerne har været en vigtig aftager af bøger med digte gennem årene. Men også det er totalt forandret her i det nye årtusinde. Nu skal en lyriker være taknemmelig, hvis hans nye samling sælges i 50 eksemplarer til det samlede biblioteksvæsen. Ofte er det nærmere en 15-20 stykker.
20.
Jamen sælges der slet ikke digtsamlinger mere. Jo i allerhøjeste grad. Rigtig mange med titlen ”Samlede digte” af veletablerede ældre eller døde forfattere.
21.
Så bortset fra det fru kammerherreinde så går det godt, så går det godt.

Ole Bundgaard

Reklamer