Oplæsningens kunst?

Posted: 21. januar 2011 in Spoken word

Har han næse for noget?

Jeg har altid været vild med at læse op. Jeg kommer fra sådan en tåbelig familie, hvor man læste op eller deklamerede i tide og især utide offentligt såvel som i familiesammenhænge.

Ind imellem blev det for meget, i hvert fald for en teenager, men jeg lærte alligevel at sætte pris på denne foreteelse, der som sagt var en helt naturlig del af især de festlige lejligheder derude på landet, der hvor kragerne vender. Der var ikke så meget sjov dengang i slut50erne og 60erne.

Det blev da også mit yrke både at skrive, synge og læse vers op, egne og andres. Så jeg har en 40-50 års ”lyrik” i ørene. Det bliver man ikke verdensmester af, men får dog en fornemmelse af hvad og hvordan. Og det der slår mig er, hvordan oplæsningsstilen har forandret sig igennem årene. Hvad der var god ”tone” i mine drengeår, er så absolut ikke god tone nu. Jævnfør Poul Reumerts storladne facon. Der er sågu ikke mange unge og midaldrende skuespillere der vil læse sådan op i dag endsige komme godt fra det, jo måske Henning Jensen. Han både ville og kunne komme fra det med livet i behold. Men prøv at se f.eks. Peter Mygind for jer, med Guldhornene. Han vil nok gøre den noget anderledes, hvis ikke det var for at være morsom.

Nå, men det dramatisk effektfulde, var som jeg husker det ganske normalt der tilbage efter 2. verdenskrig og langt op i 60erne. Heretica-folket læste sådan op, som jeg husker det.

Men der skete jo noget med de første modernister. Rifbjerg, Højholt, Benny Andersen (som jo startede i det modernistiske med 4 fantastiske digtsamlinger). Der kom en ny enkelhed og nøgternhed ind i oplæsningen. Det næsten prosaiserende dagligsprogsagtige kom indover. En kategori jeg tænker i når jeg tænker oplæsning. Det er en form der har holdt sig helt op til nu. Ja, vel næsten er den altoverskyggende, når vi taler om bogdigtere (digtere der først og fremmest skriver digtsamlinger og derefter læser dem op).

Man kan vel næsten sige, at det er fint at læse op på den måde. Så meget at det er gået hen og blevet manér, f.eks. på forfatterskolen, hvor jeg har hørt adskillige oplæsere, der alle læser nøgternt enkelt dagligsprogsagtigt op, med et anstrøg af metriske grammatiske forskydninger, sådan for at det ikke skal blive fór dagligdags, og ofte med et tempo der næsten distancerer poetryslammerne. Her er al denne dagligdag så daglig, at den for mig at se overskygger teksten. Jeg har ofte haft svært ved at holde koncentrationen. De digte, de bedste af dem, vil jeg helst selv læse, sådan i det tyste.

K. S. Nielsen

Jeg forstår godt at eliten læser op på denne måde. Der må helst ikke være noget der skygger for teksten, der er så meget det vigtigste. Når man læser op, er det ikke for at tilføre digtet noget, men for at digtet kan stå som det er skrevet. Oplæsningen har mest til formål at få digtet ud til et publikum der dels ikke læser digte, dels gerne vil se giraffen gi den. Det her er selvfølgelig en generalisering, men alligevel.

Henrik Nordbrandt

Et helt unikt eksemplar af racen er Henrik Nordbrandt, der næsten bliver væk i sin tekst, og ikke mindst Knud Steffen Nielsen, der på forbilledlig vis bruger denne form. Ind imellem har jeg ham mistænkt for bevidst at læse småfejl ind for at bryde det perfekte. Så er vi så ovre i en form jeg vil kalde Det distancerende (verfremdung) og dog slet ikke. Mere om det en anden god gang.

Man kan så spørge sig selv. Jamen når det er så talesprogsagtigt og nøgternt, er vi så ikke ovre i foredraget om f.eks. ”Opvaskemaskinens brug”, eller ”Er der liv på Mars”. Det interessante synes jeg er her, at det faktuelle foredrag ofte ikke er særlig nøgternt og talesprogsagtigt. Det er jo i øvrigt ligeså forskelligt som digtoplæsning. Men ofte har den professionelle foredragsholder en snert af det dramatiserede effektfulde, måske lært på et talerkursus, eller gennem års øvelse, hvor man har set, hvad der virker i denne sammenhæng. Foredragsholderen låner også fra den form jeg vil kalde. Den indholdsunderstøttende naturalistisk, realistisk indlevede. At det så kan være kitsch, løgnagtigt, overfladisk er en anden snak.

At formerne selvfølgelig aldrig er helt rene er klart. Oplæseren tænker formentlig aldrig i hvilken form han skal bruge, men lader teksten, egen personlighed og øvelsen finde vej.

Peter Laugesen er jo egentlig også en repræsentant for det prosaiserende, nøgterne dagligsprogsagtige. Men jeg synes dog han har noget andet også, måske fordi han er så scenevandt – og jævnt hen bruger musik. Han har også noget lidt salvelsesfuldt over sin oplæsning, forstået i sin bedste betydning. Måske fordi han har den der dybe stemme. Og en jysk tone. Han går aldrig over stregen, jeg har i hvert fald aldrig hørt det.

Inger Christensen

Med det salvelsesfulde er vi ovre i en form jeg vil kalde Den åndfulde/patetiske. To helt fantastiske repræsentanter i vor tid er Poul Borum og Inge Christensen. De findes heldigvis på CD begge. Det er en form der let kan snuble i sin egen sakrale højtidelighed. Mindre ånder end Borum og Christensen gør det. Pia Tafdrup har også en snært eller mere af dette, samtidig med der er noget docerende over hendes oplæsning. Hun har udviklet sin form Den docerende, insisterende meget gennem årene. I de første år kunne jeg slet ikke med den form, nu klarer jeg den meget bedre. Jeg ved mange ikke er enige med mig i at de to Borum og Christensen er helt fri for fodfejl. Men det tror jeg skyldes at man ikke kan li formen. Man bliver nødt til at tage udgangspunktet for goe varer, og så tale derfra, ellers går den ikke.

Jeg har stadigvæk nogle kategorier jeg ikke har snakket om, men det må vist være nok for denne gang. Og endnu engang vil jeg understrege. Dette er ikke sandheden om oplæsningens kunst eller om oplæserne. Det kan sikkert ses fra en helt anden vinkel, og bliver det sikkert også fremover.

Ole Bundgaard.

Reklamer
Kommentarer
  1. perolofdk siger:

    Rigtig spændende læsning Ole. Og når man selv læser meget op, må man vel have noget at sige? Ikke nødvendigvis. Ens mening om egen oplæsning bør fremgå af oplæsningen, det er dog ikke det samme som at være klar med en beskrivelse af egen form.
    Jeg er ikke itvivl om, at det er dig, når du læser op – og alligevel er det en Ole som jeg ikke kan debattere med – digtet forventer ikke svar men nok reaktion, modtagelse, Det kan du vel mærke. Det er ‘oplæsningens betydning’. At læser op uden ‘modtagelse’ – hvad jo hænder! 🙂 – er ret så underligt. Det kan både være oplæsningens skyld, indholdets – og sommetider publikums!

    Der er en ting som forekommer mig vigtig: Digteren selv er ikke skuespiller, når hn læser egne tekster op. Jeg tror ikke på, en skuespiller der spiller Dan Turell. Men hans frie form uden papir i hånden kunne jo minde meget om en skuespillers. På den måde er det nok værd at overveje, om der også skal tales om forskellige genrer af digte i denne forbindelse. Man kan jo ikke sige, at Dan Turell ‘læste op’. Men digte er det. Nogen skriver kun i en genre, andre i flere – og gør man det, læser man vel også op på mere end en måde?

    Er det morsomme en genre for sig? Der er altid stor modtagelighed for det morsomme. Når noget er morsomt, er det lettere at acceptere en teatralsk optræden.

  2. Kenneth Krabat siger:

    Digteren i vejr med sig selv
    http://www.forfatterstemmer.dk/?page_id=214

    Den bærer præg af en dag med storslået høj himmel og galaxesålerne på – måske ikke den bedste reklame for sig selv, og så måske alligevel. Hmmm.

  3. Ole Bundgaard siger:

    I følgende klip ses Knud Steffen Nielsen, som er nævnt i indlægget. Her læser han op på “Vild med ord” i Aarhus 2010.

  4. – det lykkedes jo godt med at få video ind her -tak!

  5. Ole Bundgaard siger:

    Ja, jeg forstår heller ikke det ikke vil lykkes i mit nye forsøg. Det hele er jo indtil videre en række forsøg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s