”Poetisk tirsdag” på Bureauet

Posted: 5. januar 2011 in Spoken word


En del af showet (Foto: Thurston Magnus)

I går tirsdag d. 4.1.11. var der igen ”Poetisk tirsdag” på ”Det poetiske bureau”. Det var så absolut en holdbar aften. Mange indslag, ikke et var ligegyldigt. Martin Kargaard Thomsen havde gode og velforberedte introduktioner.

Lars Frost startede showet. Første indslag var på en mærkelig måde både fiktion og meta faktion. Første tekst var på sin egen sære måde fascinerende, et stort flow, nogle mente for jappet. Jeg var helt vild med formen, netop til den tekst. Man skulle holde hovedet koldt for at følge med i strømmen af ord og meninger. Men det var det værd, jeg følte mig egentlig opløftet efter flyveturen.

Så var det Mireille Stærk der læste op af sin debutsamling ”Der ligger en mand på min dørmåtte” Mange gode digte imellem. Jeg synes ikke Mireille helt har fundet sin oplæsningsstil endnu, men det skal nok komme. Der er potentiale i teksterne og personligheden til en stærk sceneoptræden. Efter pausen kom så aftenens hovedattraktion Asker Schnack op. Han er en stor mand på mere end en måde, og har stor sceneerfaring. Hans i ordets bedste betydning malmfulde røst kan ikke andet end fange en. Og at han kan noget med sprog er ikke til diskussion. Man kan lære af hans diktion og ro på scenen. Han har stået på scenen i mange, mange år og har fundet sin stil, uden mange dikkedarer bortset fra som sagt den helt fantastiske stemme og roen.

Så var der igen en lille pause inden vi bevægede os ned i undergrunden hvor trioen ”Bordtennis i Himlen” havde debut og premiere. I front var en skøn digter jeg har sat pris på siden første gang jeg så hende: Louise Kristensen, som til lejligheden havde fået sig et kunstnernavn, som jeg lige nu ikke kan huske. Det var et spændende møde, med Louises tekster sat til musik eller omvendt. Louises tekster er ikke for tøsedrenge, det er aggressive, voldsomme tekster. Musikken var også ganske interessant og velspillet, lidt rå og lidt sort, men alligevel funderet i det tonale.

Showet er endnu ikke på plads. Men Louise lod forstå at der vil komme en række koncerter med vekslende tekster og musik i løbet af 2011-12. Det kan vi så glæde os til. Det er altid spændene at følge et band fra den spæde start til et fuldvoksent show. Skal der hældes lidt malurt i bægeret, synes jeg ikke mellemteksterne var på plads, de virkede tilfældige og trukket op af hatten i nuet. Det er synd. De er ikke så ligetil at få på plads. Jeg arbejder selv til stadighed med det og har ved gud heller ikke nået det optimale. Jeg mener man skal bruge næsten ligeså meget tid på introduktionerne som selve teksterne og musikken, det er en fuldgyldig del af koncerten, og er de ikke på plads gir det sådan en underlig skævhed i et ellers spændende og løfterigt show.

Og så var der tilbage en væsentlig del af disse aftner på bureauet og alle de andre scener: Det sociale samvær bagefter med kollegaerne. Netværket er væsentligt. Her laves aftaler, her hører man hinandens tekster i støbeskeen, her hører man nye talenter. Åben scene faldt fra hinanden denne aften, det er synd. Måske fordi det var et meget pakket program. Men alligevel var der et par der rørte guitaren og et par sange. Sittergong med en spansk tekst og en kvinde der for mig var ukendt, men sang og spillede et par rigtig gode sange, som fik mig og de venner jeg var sammen med til at spærre ørerne op. Hende vil jeg godt høre igen.

Alt i alt en rigtig god aften.

Ole Bundgaard

Reklamer
Kommentarer
  1. Hej Ole. Admirabelt at nogen bevæger sig ind på en ny scene.

    Hvis jeg må være så fri at foreslå et par optimeringer her, hvor du knap er 3 indlæg henne:

    – hvem er dit publikum?
    Er det ungt, bør teksten nok forkortes, ELLER layoutet peppes op af billeder, så det at læse indlægget erstatter at have været der. Er folk ældre, så bare lav nogle afsnitsmellemrum og/eller afsnitsoverskrifter, der trækker folk videre.

    – Hvornår skal det læses – straks efter, eller findes på nettet på særlige emenord?
    Er det et historisk indlæg, skal det tagges ordentligt, or du bør foretage SEO på det – search engine optimisation. Der findes plugs at tilføje sin wordpressprofil, hvor man blot udfylder titel, omtale af indlægget og emneord, som så bliver mere søgbart for Google og de andre søgemaskiner. men uanset hvad bør hvert indlæg tagges med scenerummets og alle de omtaltes navne.
    Hvis det er et indlæg, som du forventer skal læses direkte efter, f.eks. via RSS-feed, havner du i en nyhedsstrøm hos en eller anden, hvis interesse skal fanges lige med det samme. Tag et kik på 1000 stemmer og se på forsidekarussellen – titel plus undertitel plus illustration skal helst fænge med det samme.

    Og så husk, at du ALTID kan gå tilbage og ændre i et indlæg – sætte billeder ind, peppe det op, og polere – for som det ser ud, vil det blive læst eller forbigået, så længe det ligger på nettet, og det kan jo godt være LÆNGE!

    kh,
    kenneth

    • Ole Bundgaard siger:

      Kenneth
      Jo, jeg er virkelig en novice i blogging (hedder det det) Men er glad for dine kommentarer.
      Flere er allerede med i mine overvejelser.
      Billeder en rigtig god ide.
      Og alle de mulige links osv.
      Sådan i første omgang var det for det publikum som kommer til oplæsningerne i København. Et forsøg på at få en snak i gang om scenen og hvor den og vi bevæger os hen. Selv blive bedre på samme ved at formulere noget om I andre. Og nu har du jo så sat yderligere skub i de små grå om, hvad det egentlig er for en ufarbar vej jeg (vi) forsøger os ind på. Jeg tror på det er sundt både at formulere noget om scenen og læse formuleringer om det man selv har foretaget sig på den. Det er sgu ikke sikkert det holder, og måske er det en død sild. Men jeg giver det en chance. Har jeg lyst er der andre der har lyst til at gå ind i den løbende snak om os og det vi gør der i det ukendte offentlige rum.
      Jeg håber på go’ held for os.
      Ole

  2. Jeg har ikke haft mange lejligheder til at høre Asger Schnack, men her forekom det mig lidt venstrehåndsagtigt (sidste lange tekst undtaget). Og det samme med Lars Frost – den anden halvdel, jeg hørte. Manglende nærvær.

    Sådan kan det være af og til – men jeg synes ikke, man skal være bange for at skrive det eller sige det – og jo flere anmeldelser der kommer af lyrik-arrangementer, som også er vel-taggede med de optrædendes navne, så man kan finde dem på nettet, desto større spændrum kommer der også i opfattelsen af de optrædendes kompetencer.

    Lad mig sige det således: Som det menneske, jeg var i går, var jeg ikke stort berørt af Schnack. Hans oplæsestil, og hans skrivekompetence kan intet udsættes på. Hér kommer alle årene og alt, han har rørt ved og gjort virkelig til sin ret. Men som jeg kender det fra mig selv, så kan man have dage, hvor man udvælger en form for best-of”, der så ikke passer, når man står der, men man har ikke andet med og ingen muligheder for at lave en impromptu sammenhæng og samtidig fremstå kompetent. Og her skal tilføjes, til hans forsvar, at Poetisk Bureau var nyt for ham, hvorved der nok var et nyt publikum her – men jeg synes altså ikke, han brændte. Først ved det sidste, lange, digt, hvor han selv kom ind i teksten og begyndte at brænde… dér mærkede jeg hans hjerte.

    Og det er det eneste, der rykker for mig. Det eneste, der betyder noget i en oplæsning.

    Hvad rykker dig, Ole?

    Samme årsag til, at jeg synes Lars Frost var lidt off – hans tekster rørte ikke ved mit hjerte – jeg hørte kun et hoved, der ledte. Ingen krop, ingen følelser i teksten. En følelse af lidt ubehag ved at stå på scenen, eller ked-af-det-hed eller noget i den stil – men det kom ikke fra teksten. Måske var det pga. af teksten?! Ved det ikke.

    Men Til Gen Gæld var BORDTENNISBOLDENE i kælderen, i al deres skramlen og falskspilleri og første gang på scenen sammen SÅ stor en oplevelse – der efterlod mig sulten efter mere, på den rigtige måde.

    Dér håber jeg virkelig, lige som dig, Ole, at vi får mere!

    • Ole Bundgaard siger:

      Der kan stå meget mellem linierne Kenneth. Det man ikke skriver, skriver man også. Prøv at læse hvad jeg skriver om Asger Schnack. Hvad er det jeg fremhæver, roser hos ham. Hvad er det jeg mener vi (jeg ) kan lære.
      Digte kan ha et underlig fraværende nærvær. Ha et andet ståsted end, de brændende digte. Være på en anden planet. Sådan har jeg det med Lars Frost. Jeg har kun læst en enkelt digtsamling af ham, som jeg blev fascineret af. Bl.a fordi den var så forskellig fra, hvad jeg er og gør og brænder for. Hvad du formentlig også kan se, ud af mit lille uprætentiøse skrift, brænder jeg faktisk for det der ikke sådan lige er til at sætte på en formel. Mine lovord er og har længe være Louise Kristensen til del, ingen tvivl om det.
      Åh der kan siges så meget om dette og hint, men så taber jeg jo alle de unge læsere, det vil jeg ikke vove.
      Ole

      • Mange tak, Kenneth og Ole! Jeg er meget enig i Oles analyser af de optrædende. M.h.t. Lars Frost, så synes jeg netop, at indtrykket var en blanding af jeres kommentarer. Kenneth: hvis man kritiserer en oplæsningsstil, så er det ikke god stil at skrive “oplæsestil” – det går for hurtigt for mange i den henseende, når der blogges og skrives derude 😉

        Det er måske muligt at få lagt et link til din blog, Ole, på Bureauets hjemmeside. Skriv til dpb@poet-bureau.dk om det, kh Martin

  3. Til Mireille Stærk: Jeg har hørt mange oplæsninger, Mireille, og din var i den stærke ende. Hvis dine digte også gemmer på en struktur (versemål, programdigtning, etc.), som jeg har fået indtryk af fra dig selv, så synes jeg, at du skal fortælle det til publikum, før du læser, det vil skærpe deres opmærksomhed. Misforstå mig ikke: der ER en super struktur i dem, som jeg sagde, men var der ikke noget om, at du har skrevet ud fra en slags grammatisk skabelon? kh Martin og tak for igår!

  4. Mellem linierne er okay, men jeg kan godt lide at tingene bliver sagt lige ud. de anmeldre, jeg har hadet mest, er også dém, der har været mest personlige i deres kritik. Og dém, jeg har lært mest af – eller *burde* have lyttet til…

    Og selvom man er oppe i årene-erfaren som Schnack, kan man kun blive bedre ved at blive mødt af ærlighed og direkte oplevelses-erfaringer. Sådan har jeg det i hvert fald. Men for nogle kan det nok blive for nært, for intimt, det vedstår jeg. jeg vil bare helst blive bedre – og det gør jeg bedst ved at vide, når jeg ikke bliver modtaget. Så kan jeg optimere på mine svage sider, lære at sige fra og imødegå situationer, hvor jeg endnu ikke KAN præstere optimalt. Og blive opmærksom på nye områder at udforske, så jeg aldrig stopper og aldrig keder og aldrig keder mig selv og kan fortsætte med at få mennesker i tale i alle aldre. (I wish…. 😀 )

    • Ole Bundgaard siger:

      Vi har heldigvis alle vores måde at gøre tingene på. Det er jo det der gør det spændende at læse. Jeg tror på den kloge læser, der netop godt kan læse det der står mellem linierne. Jeg har det selv sådan, at det ofte er det uudtalte der gir stof til eftertanke.
      Nu er det så så heldigt, at jeg netop ikke vil være den eneste anmelder her på siden. Så mange forskellige som muligt, bl.a. dig Kenneth. Så der bliver mange indfaldsvinkler på spoken word scenen. Glæder mig til at læse andet end mit eget.
      Ole

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s